Der er jo gang lige nu i 2 forskellige dokumentarfilms projekter.
Hvor af det ene projekt laver jeg sammen med min kammerat og det andet projekt er noget jeg selv laver.
På projektet jeg laver sammen med Rasmus Kay er vi lige blevet færdig med colorgradingen og er nu i gang med lydsiden.
Det er et ret stort projekt som startede i November sidste år.
Vi er meget glade for at vi blev færdige med klippeprocessen inden Rasmus flyttede til Kolding for at starte på Syddansk Universitet.
For det ER op af bakke, når vi ikke kan mødes ret tit, men heldigvis har vi fået det til at se ud, fuldstændig som vi vil have det og der bliver også
på lydsiden gjort alt for at det bliver som det skal være.
Det er et kæmpe stykke arbejde og især når hverken jeg eller Rasmus, kan sidde med det hver dag, tager det bare længere tid end vi havde troet i starten.
Men der turde vi heller ikke håbe på at det blev så godt, som det bliver, så det er virkelig en stor glæde at kunne se at det her bare bliver FEDT.
Ved siden af det, går jeg og rumsterer lidt med et andet natur dokumentar projekt.
Dette projekt, bliver en serie, som ikke har nogen fastlagt deadline, endnu, i det jeg stadig prøver at få så meget materiale i kassen, til at der er nok til at skyde det i gang.
Jeg ser dette som noget af et livsprojekt og der er endnu ingen horisont på hvor lang tid dette projekt vil køre og det er jo også noget jeg laver lidt når jeg har tid, ved siden af andre projekter.
Derudover har jeg involveret mig en del i nogle spillefilm, bare rolig, det bliver bag kameraet.
Det er også en gren af film verdenen, som jeg synes er super spændende, udfordrende og ikke mindst, lærerig, samt man møder en masse skønne dedikerede mennesker.
Alle disse forskellige grene af film verdenen, stiller visse krav til udstyr, men også til kameramanden og det er lige noget for mig, da jeg er teknik nørd og derfor elsker at rode med det og når det hele bare “spiller”, så bliver man bare så opmuntret og glad.
Og det med at det hele bare ” spiller”, det gør det langt fra altid, især når man laver natur dokumentar, man kan indstille kameraet på utallige parametre, men man kan ikke indstille naturen.
Det gør at man nogle gange kommer hjem, uden at have fået noget som helst optaget. Heldigvis og ikke tilfældigvis, så bliver man også bedre og “klogere”, jo mere man gør det.
Det betyder jo ikke at man ikke laver dumme fejl, men man lærer en hel masse imens og man finder sine egne metoder osv. der er med til at gøre workflowet bare en lille smule nemmere.
For som jeg i den grad fandt ud af, var, at når først man begynder et lege med dokumentarfilm og spille film, så begynder udfordringerne nærmest at stå i kø.
Man finder ret hurtigt ud af at det med film er en helt anden verden end det at tage billeder.
Og at det kræver en vis dedikation og tiltrækning af det, for ellers bliver man bare aldrig tilfreds med det man laver, for det kan ALTID blive bedre, større og flottere.
Men det at man synes at det er sjovt og drøn spændende, gør jo også at man hele tiden prøver at lave det så godt så muligt.
For der skulle jo gerne være nogle som har lyst til at se det, når det kommer ud.
Det er da fedt at have været med til at lave en kortfilm, som har været vist i kino, men det stopper jo ikke her.
Og i min situation er det mega vigtigt at lave noget der rør ved én, noget der gør én glad og som giver mig noget glæde tilbage.
Rasmus og jeg glæder os vildt meget til den dag, hvor vi kan sige: “WE DID IT”.
Og den dag rykker nærmere.
Frank F.
Fortsættelse følger…